*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 2. mar 2021 08:15

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 23 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2
Forfatter besked
Indlæg: 1. feb 2009 23:54 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 27. sep 2008 22:02
Indlæg: 10
Hej Igen Per :)

Jeg synes jeg skylder at fortælle jeg har godt :)
Mit nye bekendtskab med parret fra scor går rigtig godt!

Jeg har fået det væsentlig bedre med min krop, og lagt anoreksi tankerne nogenlunde bag mig, ;) og er begyndt at turde vise min krop frem på en helt anden måde end tidligere. Selve sex delen er ik interessant - endnu - det helt store kick kommer af alle de krammer jeg får.

Tryghedsfornemmelsen er rigtig rar, men tror jeg er ved at blive afhængig af den, for jeg savner at blive krammet flere gange dagligt, og kan slet ik få nok kram og aen over håret.

Sex delen er jeg ligeglad med, de tænder åbenbart på min krop, men jeg elsker kun at blive krammet, så når de er færdige med min krop og trætte, får jeg lov at kramme og ligge trygt mellem dem.

Jeg er måske bange for, at jeg er begyndt at binde mig lidt for meget til parret. De er simpelhen så rare ved mig, og de får mig til at føle som en af deres egne børn. Al den omsorg, støtte og interesse de viser for mig, det kan indimellem være svært at skelne mellem "bolle venner" og reserve forældre.

Jeg har ikke lyst til at sige farvel til dem, fordi de er sådan nogle dejlige mennesker, men omvendt fornemmer jeg en stor risiko for at blive såret gevaldigt hvis ik jeg stopper i tide.

Lige nu er jeg ved at trappe ud af min anti depressiv medicin, og jeg kan mærke at mit humør stadig er let påvirklig - og jeg vil ik ned med flaget igen, så måske burde jeg stoppe med at ses med parret, til fordel for at få hovedet ordenligt på plads?

Hvad tænker du?
:)

Men jeg er i tvivl.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 2. feb 2009 18:46 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej credomalata

Dejligt at det går fremad og at du skriver om det. :1:

Så længe du oplever, at det giver dig noget godt at være sammen med dit par, så kan jeg ikke se noget galt i det. Mennesker har sex med hinanden af mange, mange forskellige grunde, og din grund er jo ganske god for dig.

Der er heller ikke noget i vejen med at få nogen af de kvaliteter fra vores partnere, som vi går og mangler, hvad enten det er forældrekvaliteter, tryghed, viden, erfaring, kram osv. Som jeg ser det, handler det blot om, at vi har et nogenlunde realistisk forhold til det, vi foretager os.

Det lyder osse som en god ide at trappe ned på din antidepressive medicin, som jo kan være med til forstyrre dine seksuelle følelser og oplevelser. Motion kan være en rigtig god erstatning. Og dejligt, at du nu langt bedre kan lide din krop. [thumbsup]

Og husk at arbejde med adskillelse hos din psyk. Det har vi jo brug for at kunne i livet, hvad enten det handler om dødsfald, tab af venner, ophør af kæresteforhold osv., som vi jo alle kommer ud for.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: dumme knold
Indlæg: 13. feb 2009 14:20 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 27. sep 2008 22:02
Indlæg: 10
Hej Igen Per

Så knækkede filmen igen. Jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling i en forlænget weekend, men er nu udskrevet og hjemme i min lejlighed igen.

Jeg tog 10 panodiler, men det var ikke nok... Skolen havde lagt mærke til jeg ikke var helt på toppen, så det var en lærer der kørte mig til psykiatrisk skadestue og sørgede for nogen tog sig af mig. Inde på afdelingen fik jeg ro og der var nogen der havde tid til at lytte til mig, og hjælpe mig med at få sat ord på tankerne.

Men det går mig utroligt meget på, at min familie ikke vil tale med mig.

De er meget skuffet over mig og at jeg ikke gik til dem og bad om hjælp. Men hver gang jeg har henvendt mig til dem, får jeg altid at vide, at det jeg tænker og føler er forkert.
Min far ringede ind til afdelingen og overfusede dem helt vildt, og det har jeg det bare rigtig skidt med. Jeg havde bedt personalet om at sige til evt. familie/pårørende, at jeg ikke ønskede besøg de første par dage, men at jeg havde brug for ro, og at jeg skulle nok ta kontakt når jeg var parat.

Men det har nu resulteret i, min familie har "hugget" hånden af mig, de vil ikke tale med mig, de er skuffet/flove over mig og synes jeg er for meget.

Egentlig er parret ligenu det eneste højdepunkt i mit liv. De respektere mig for den jeg er og de vil gerne ligge i ske med en ungdomspsykiatrisk patient :roll: Jeg føler de har taget mig under deres vinger, for det er langtfra kun sex vi laver, de tar mig med ud og vi hygger og alt sådan noget, som man burde lave med sin familie.

Jeg har virkelig lyst til at tude over min familie, men omvendt synes jeg bare heller ikke de er tårerne værd. Jeg forsøger virkelig ikke at skeje for meget ud, men det er svært når man føler sig mislykket og grundlæggende er til besvær.

Hvad er der egentlig galt i selvmord? Man skal jo dø alligevel, det jo egentlig blot et spørgsmål om, hvornår man vælger at rejse?

Tak for de mange svar du allerede har skrevet :)


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. feb 2009 09:35 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej credomalata

Du skriver: "Hvad er der egentlig galt i selvmord? Man skal jo dø alligevel, det jo egentlig blot et spørgsmål om, hvornår man vælger at rejse?" Sådan sagde jeg osse engang da jeg var meget ung og meget trist, og jeg endte osse på "den lukkede" et par gange. Det der ville have været galt for mig var, at så havde jeg ikke oplevet alt det dejlige, der siden har været i mit liv, og som jeg selvfølgelig ikke kunne forudse, da jeg var ked af det. Derfor er jeg rigtigt glad for, at jeg er i live i dag.

Det er da vist en rigtig dysfunktionel familie du kommer fra. Man slår s'gu da ikke hånden af en datter i stor sorg, hvad tænker de på? de trænger da vist til noget hjælp, osse!! Det er nok godt, at du har lidt afstand til dem, når de reagerer så uhensigtsmæssigt. Jeg kan godt forstå, at du både er vred på dem, og ked af deres store svigt.

Og credomalata, lov mig, at du ikke gør det igen. Livet har masser at byde dig fremover, når du er kommet over din sorg.
[warning] Panodil er et rigtig dårligt middel at begå selvmord med, dels tager det flere dage at dø af det, og dels risikerer man varige leverskader, hvis man ikke dør af pillerne. [warning] Så lad være med det.

Og dejligt at du har fundet nogen gode venner der tager sig af dig. [thumbsup] :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 27. mar 2009 00:33 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 27. sep 2008 22:02
Indlæg: 10
Hej igen Per :)

Der er noget jeg har spekuleret meget over. Jeg har det rigtig godt sammen med det par jeg leger med, men al den omsorg, kærlighed, interesse og tryghed de giver mig, har knækket mig helt. Jeg har virkelig lyst til at tude og føler også trangen ind i mellem er der, men jeg er så flov og bange for at give slip. Jeg føler mig så forkert og dum når jeg græder.

Det var helt slemt med mig, da min Herre aede mig og puttede mig i en varm dyne og nussede mig i håret. Det gør næsten mere ondt indeni efter jeg har stiftet bekendtskab med dem, end før - for nu skal jeg tage stilling til de mærkelige følelser. Før var det nemmere ikke at skulle tænke og føle så meget.

Men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv når tankerne overmaner mig? For tiden bruger jeg sultekur, cutting og at gemme mig under dynen, når det hele er værst. Jeg har aldrig tænkt så meget på mine forældre som jeg gør nu. Jeg savner dem, på trods af alt det lort, de har lavet.

Men jeg savner dem allermest når jeg oplever nærkontakt, eller får en krammer. Hvordan får jeg den "hovedpine" væk? Jeg er ved at blive vanvittig af ikke at kunne slippe af med den smerte der dukker op, når jeg faktisk har det rart og føler mig tryg?


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 27. mar 2009 07:57 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej credomalata

Nogen mennesker kan være så sårede inden i, at det næsten kan gøre mere ondt at få det, man længes efter og har brug, end ikke at få det. Det er jo formenligt det du oplever.

Det kan så være en god ide, at få det i små doser af gangen, så man kan vænne sig til det. Man giver f.eks. ikke en person, der har tørstet i ørkenen i lang tid en masse vand, men lidt af gangen - ellers risikerer man at vedkommende dør.

Man dør selvfølglig ikke af kærtegn og nussen, men det kan som du erfarer gøre rigtig ondt inden i at få det gode, at få omsorgen. At du får lyst til at græde og på den måde at få smerten ud, er et sundhedstegn, og det vil være rigtig godt, hvis du kunne det - fremfor at skære i dig for på den måde at få smerten ud på overfladen.

Så jeg vil ønske for dig, at du kan ændre dine tanker fra: "Jeg er forkert og dum, når når jeg græder" til: "Jeg er sund, og jeg er langsomt ved at hele mig, når jeg græder."

Så tillykke med det fremskidt, at du får fat i dit behov for at græde - og det er osse forståligt, at du kan længes efter dine forældre, selv om de ikke gav dig, det du havde brug for - og at du nu får det hos dine voksne legekammarater.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 21. apr 2009 18:23 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 27. sep 2008 22:02
Indlæg: 10
hej igen Per.. :)

Der er fart over feltet.. :lol: Nu er jeg blevet stripper.. og jeg kan faktisk godt li' det?
:roll:

Mit par og jeg hygger stadig og jeg nyder deres selskab. Men jeg har overvejet at tilmelde jeres kursus (A) her i sommeren,for at blive lidt klogere på seksualitet og møde nogle andre mennesker, hvor sex ikke er et tabu, men jeg spekulere på min alder.. jeg er knap 19.. jeg er absolut ikke meneskesky eller genert af natur, men skal man have seksuel omgang med de andre deltagere...??? Blot en lille tanke der strejfede :roll:

Hvad tænker du? :)


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 2. maj 2009 21:29 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej credomalata

Så længe du synes, at det er sjov, og du har det godt med at være stripper, så synes jeg, at det er OK. Og dejligt at du har det godt med dit par :1:.

Med hensyn til vores Sommerkurser om seksualitet og kærlighed på Ærø, så skulle man ikke have sex med de andre deltagere - det var ikke "bollekurser" :2:. For en ordens skyld så havs vi aldrig haft nogen med på din alder, men der har været deltagere i begyndelsen af 20'erne. De fleste lå nok et sted mellem 35 og 60 år - men da vi ikke spurgte om folks alder, fordi vi ikke synes det var så vigtigt, så vidste vi det faktisk ikke særlig præcist.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 23 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.154s | Queries: 18 | Peak Memory Usage: 4.68 MiB ]