*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 5. mar 2021 17:08

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 14 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Hej
Indlæg: 2. feb 2009 14:14 
Hej,
Jeg er en kvinde på 28, gift og har en datter på 2 år. Der sker en hel del i mit liv. Jeg blev for en del år siden opereret og fik en Gastric bypass (ikke binding), jeg har nu i det hele tabt 95 kg og i øjeblikket vejer jeg omkring de 82. Huden er slem alle steder og jeg "kæmper" pt med patientklagenævnet da de ikke vil give grønt lys for at jeg kan få den overskydende hud fjernet. Jeg er 157 cm høj og de regner stadig ud fra bmi, det vil sige jeg skal ned under de 60 kg før de vil fjerne det (den overskydende hud regner lægerne med vejer omkring de 18-25 kg).

Det giver mig store problemer både fysisk og psykisk, ser jeg i spejlet ser jeg stadig ud som før da jeg var størst og jeg græder tit derfor, jeg spiser ikke normalt længere (mandag/ tirsdag og torsdag slet intet) min mand arbejder 10 timer de dage så han opdager intet.

Det generer mig så enormt at jeg tit har tænkt tanken at tage den store kniv i skuffen og skære huden af selv, dette gør jeg dog ikke og min logik siger også at det duer ikke (man kunne jo dø af det), det skræmmer mig lidt at jeg får disse tanker og at det en dag måske kunne sige click og jeg gør det.

Bortset fra det har jeg fundet ud af at min mand er mig utro og forelsket i en af hans arbejdskollegaer, jeg har bedt ham være ærlig omkring det og flere gange spurgt til hans forhold til hende, han lyver hver gang. Vi har været sammen i 11 år nu og jeg har før tilgivet ham 2 gange. Jeg har svært ved at lade ham røre mig og selvom jeg elsker sex væmmes jeg ved tanken om at han har haft pikken oppe i hende og kan ikke dyrke sex med ham længere. Han ved ikke at jeg ved han er utro, jeg kan for tiden ikke overskud til at konfrontere ham med det.

Jeg har før sagt at sker det igen så er det slut. Jeg føler mig i forvejen ikke godt tilpas og at han gør de ting får mig til at føle mig endnu grimmere og som affald. Han arbejder og jeg har arbejde og jeg prøver alt for at aflaste ham så han netop har overskud og lyst til ting når han kommer hjem (hans eneste opgave: at gå ned med affald).

Jeg har vores datter hele dagen, kun når jeg arbejder middag ikke. Jeg har droppet min bedste ven og andre fordi jeg ikke synes de skal generes af mit nærvær, tanken om at de ser det jeg ser i spejlet hver dag gør mig ked af det. Jeg gør kun de ting jeg skal i hjemmet og på arbejde alt andet skubber jeg væk (menneskene omkring mig). Jeg har løjet over for en ven, han bad mig få en tid hos lægen fordi det hele er ved at blive for meget, jeg sagde jeg havde fået en tid, hvilket jeg ikke har i sinde. Det er ikke kun huden det drejer sig om, det er også forholdet til min mand og alt det jeg skal nå på de timer jeg har hver dag. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert. Hvad er det rigtige at gøre? Jeg har ingen idéer længere.'
mvh


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar: Hej
Indlæg: 2. feb 2009 18:15 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

Jeg synes, at du skulle skrive, det du har skrevet til mig, ud og tage det med til din læge. Bed ham om at få en henvisning til en psykolog.

Og så synes jeg, at du skal genetablere dit personlige netværk. De ser dig præcist, som du ser ud, de er ikke bundet af dine indre forestillinger.

Det er vigtigt, at du i første omgang får snakket med din læge.
Hvad er egentlig fordelen ved ikke at gøre det?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 2. feb 2009 20:21 
En af fordelene er, at jeg ikke skal gå og spekulere (i flere dage), vende og dreje sætninger inde i mit hoved, hvis han skulle spørge til noget af det der står. Min læge er den bedste, men jeg kan ikke sidde over for ham og tale om mig selv og da slet ikke ikke overfor en psykolog, så specielt vigtigt er det heller ikke, det føles forkert, at min læge skulle spilde tiden på sådan noget når, der sidder andre i venteværelset og venter på deres tur.


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar 2: Hej
Indlæg: 2. feb 2009 20:40 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

"så specielt vigtigt er det heller ikke"

Her er du vist ved sagen kerne, der skal såmen blot stå:

"så specielt vigtigt er jeg heller ikke"!

Hvis ikke du selv gør dig betydningsfuld, så gør andre det jo heller ikke. Hvis man ønsker et liv som dørmåtte, så er der ikke noget at sige til, at andre tørre fødderne på én. Du trænger da i den grad til at få snakket med en psykolog! :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 2. feb 2009 21:34 
Retter det såmænd gerne til "så specielt vigtigt er jeg heller ikke"!, jeg behøver ikke være betydningsfuld, jeg prøver blot at overleve og undgå at det slår click for mig. Alt det andet er jeg såmænd fuldstændig ligeglad med. Hvad ændrer det at snakke med en psykolog, jeg har sagt det jeg ville hvorfor gentage det igen?


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar 3: Hej
Indlæg: 3. feb 2009 07:24 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

En grund til at være betydningsfuld for sig selv kunne være din datter! Hun har jo brug for en mor, der kan lide sig selv opg tager sig selv alvorligt, ellers risikerer du jo, at hun vokser op og får det samme forhold til sig selv, som du har lige nu, ønsker du det?

At være fuldstændig ligeglad betyder ofte: skjult at være rigtig vred på ... !

Det, psykologen kan hjælpe dig med, er at få et bedre syn på dig selv, hjælpe dig til at finde ud af at tackle dine problemer på en konstruktiv måde, hjælpe dig til at komme videre i livet med en større livskvalitet.

Og fuldstændig ligeglad er du jo næppe, siden du skriver her i dette forum. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 3. feb 2009 11:09 
Selvfølgelig ønsker jeg ikke at min datter får samme forhold til sig selv. Og min datter er da også den eneste grund til at jeg overhovedet skrev. Hvorfor skulle jeg dog bruge kræfter på at være vred når jeg har en hel del andet at tænke på og lave? Så er det nu en hel del nemmere at være ligeglad eller at bilde sig det selv ind at være det.


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar 4: Hej
Indlæg: 3. feb 2009 11:23 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

Godt at du tænker på din datter, og at du for hendes skyld vil gøre noget ved dit liv. Ja, du ved jo godt, at du bilder dig ind, at du ikke er vred, bl.a. fordi det er nemmere, og så skal du heller ikke træffe valg om at ændre dit liv. Vrede er menneskers middel til at forstå, at de ønsker ændringer. Bag al vrede er der et krav om ændring! Og der er da adskillige ting, du gerne vil have ændret, og som du har god grund til at være vred over. Men det kræver selvfølgelig, at du opfatter det som valg, som du skal træffe. Så i stedet for at tænke, at andre har mere brug for en snak med lægen end du, så kunne du tænke: Min datter har brug for mig, og at jeg får snakket med lægen om min situation.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 3. feb 2009 12:33 
Den første tanke jeg lige fik der var så at jeg ville få dårlig samvittighed over at der måske sad en og ventede på at komme til f.eks med ondt i maven samtidig med en anden stod og ventede på at komme ind pga smerter. Det er ikke rimeligt over for dem at lade dem vente pga jeg har et problem med noget. Og sådan kører så mine tanker nu, frem og tilbage, forskellige situationer osv. Skal jeg så samtidig tænke over hvorfor jeg muligvis er vred og hvor vred er jeg, hvis jeg tog derhen hvordan skal jeg sidde på stolen, hvordan hilser jeg "hej" " moin", skal jeg være flov, græde måske... og det er jo kun en af de situationer, problemer der kører rundt i hovedet på mig, jeg vender og drejer hele tiden, hvis jeg også skal tænke på det nu så eksploderer mit hoved godt nok snart hehe. Der er ikke "plads" til vrede også og alt det andet der måtte være
mvh


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar 5: Hej
Indlæg: 3. feb 2009 12:42 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

Problemet med at holde for meget inde er dels, at ens hoved ikke til sidst kan rumme det, hvad du jo oplever, eller at man kan tage ganske meget på i vægt, hvad du jo også kender til. Jeg siger ikke, at du skal være vred, men prøver at vise dig hvad du måske gør. Ved at holde meget vrede inde, så kommer man til at vende den mod sig selv - som du jo kender det. Så brug hensynet til din datter og det, at hun har brug for en rigtig god mor i mange år frem, til at gå hen og få en snak med din læge. Hvis det kan hjælpe dig, så kan du jo printe vores lille snak her ud og give det til din læge.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 3. feb 2009 13:16 
Kan ikke se nogen pointe i det lige nu, altså hvorfor jeg skal udsætte mig for det også. Jeg er en god mor, at jeg har det dårligt er ikke ensbetydende med, at jeg er en dårlig mor.


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar 6: Hej
Indlæg: 3. feb 2009 16:33 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

Jeg er ikke i tvivl om, at du gør det bedste, du kan for at være en god mor. Men det er ikke godt for et barn, hvis dets mor vil skære i sig selv, isolerer sig, er fuldstændig ligeglad med alt andet end at overleve (gælder det osse din datter?) osv.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du egentlig gerne vil have fra mig, siden du skriver her?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 3. feb 2009 19:40 
En idé hvordan jeg kom videre og det er du kommet med. Tak for svar og jeg vil overveje det. du har givet som svar, med bl.a at printe ud osv.
mvh


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar 7: Hej
Indlæg: 3. feb 2009 19:44 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej anonym28

Det lyder godt - held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 14 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.153s | Queries: 18 | Peak Memory Usage: 4.75 MiB ]