Hej KaospilotSelvfølgelig er du da i kaos, din mand, som har været din sikre "ejendom" i over 22 år, vil nu dele lidt ud af værdierne, og dermed skrider din sikkerhed. Og spørgsmål som, hvad hvis han nu dropper mig til fordel for hende, vil uvægerligt dukke op. Det er helt forståeligt.
Uanset om vi kalder det polyamori, polygami, elskerinde til venstre hånd m.m., så har naturen nok på dårlig vis indrettet os til monogami. Mennesker er nysgerrige, og der er mange andre mennesker, som vi kan tænde, på end vores partner - og derfor er utroskab, sidespring og åbne forhold så udbredt.
Det bedste du kan gøre i den nuværende situation, er at "give ham lov", selv om han jo er en voksen mand og derfor selv bestemmer over sit liv og sine valg. Sørg for at foretage dig noget fornuftig og sjovt sammen med en ven/veninde på mandag, så du ikke skal gå og matres af noget, som du alligevel ikke kan ændre på.
Der findes en dansk gruppe for polyamorøse, som af og til holder møder, hvor der snakkes polyamori, og hvad der kommer af det:
polyamori.dk - findes osse på Facebook.
Du skal være velkommen til at skrive igen.