Forelskelse & kærlighed?

Her kan PIGER komme med spørgsmål, svar og kommentarer OM DRENGE
Besvar
Pernille.

Forelskelse & kærlighed?

Indlæg af Pernille. »

Hej,

Jeg er en pige på 17, som har en kæreste på snart 18. Vi har kommet sammen i godt to år. Vi har stort set aldrig skændtes (han er meget konfliktsky) eller haft andre større problemer. Men så her for et stykke tid siden skulle jeg møde nogen af min venindes bedste venner. En af de her venner kom jeg så til at snakke rigtig rigtig godt med. Desværre kan jeg ikke få ham ud af hovedet? Jeg tænker konstant på ham, også når jeg er sammen med min kæreste. Kan man med sikkerhed vide, hvornår man er forelsket? Jeg holder virkelig virkelig meget af min kæreste, men alligevel er jeg i tvivl om mine følelser for ham. Og faktisk bare i det hele taget om mine følelser. Hvordan kan man vide, om man elsker en?

Jeg vil ikke være sammen med en og have mine tanker hos en anden. Jeg er så fortvivlet og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Skal jeg droppe mit ellers så perfekte forhold?

Håber virkelig du/I vil og kan give mig et hjælpende svar.

Tak på forhånd.

Kærligst
Pernille
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Forelskelse & kærlighed?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Pernille

Livet er fuld af fristelser :1:. Hvor vidt du er forelsket i den anden dreng, ved jeg ikke, men du er jo i hvert fald optaget af ham :28:. Sådan er vi mennesker nu en gang indrettet. På den ene side naturen der frister os med mange dejlige tilbud, og på den anden side kulturen, der opstiller regler for, hvad man kan/må eller ikke kan/må.

Der findes nok millioner af individuelle opfattelser af, hvad det vil sige at elske et andet menneske. Hvis det er i et kærlighedsforhold, er det for mig, når jeg ikke kan lade være med at sige: Jeg elsker dig! Så for mig er det en øjeblikkelig følelse og ikke en permanent tilstand. For andre er det noget helt andet.

Noget tyder på, at du på et tidspunkt vælger at droppe dit "ellers så perfekte forhold" med din konfliktsky kæreste.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Brugeravatar
Anonym1
Tilmeldt bruger
Indlæg: 92
Tilmeldt: 23. jan 2007 18:48

Indlæg af Anonym1 »

Du siger at forholdet er 2 år gammelt. ( wauw! i den alder er det godt nok lang tid! )

Hvis du har været lang tid med den samme kan det godt være at det er blevet for trivielt og det lyder som om at du beskriver dit forhold som at "der ikke er nogen problemer" i stedet for at vi elsker hinanden og har det rigtig godt!!. Sådan beskriver jeg ihvertfald min kæreste.. altså.. som nummer 2, men det lyder ikke som om du har det på samme måde?
Selvfølgelig kan i ikke være ny forelskede efter 2 år og være helt oppe at ringe, men et 2 års gammelt forhold behøver bestemt ikke at være trivielt.

Måske er jeres forhold blevet meget trivielt hvis i ikke er så forelskede mere, men at det er blevet mere som en vane.
Besvar

Tilbage til "PIGER OM DRENGE"