*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 7. mar 2021 00:25

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 13 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14. maj 2006 05:43 
Kære Per
Jeg har set du har skrevet side op og side ned om emnet, men jeg føler ikke jeg blev hjulpet rigtigt.

Kort fortalt, for snart 5 år siden lærte jeg en mand på 50 at kende ( er selv 5 år yngre) vi flyttede sammen og fungerede herligt sammen i nogle år - indtil jeg opdagede han så pornofilm stort set hver morgen efter jeg var kørt på arbejdet. Vi havde en virkeligt godt sexliv, og var ultra opmærksomme på ikke at gå i stå, skiftedes til at få sjove ideer vi begge kunne lide.

Nå men de pornofilm gjorde ondt, så ondt, at jeg ligefrem begyndte at "holde øje" med hans forbrug - lagde fjernbetjeningen til tv i soveværelset så jeg kunne se om den var blevet flyttet, kiggede på beholdningen, af film (som jeg fandt) og tjekkede om de var blevet flyttet osv. Kom hjem i utide en morgen fordi jeg havde glemt min taske, og greb ham i fuld gang - efter en nat hvor vi også havde elsket godt - troede jeg da.

Til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere, brød med ham og flyttede. Der gik et halvt år, så var han på banen igen, og gjorde stormkur til mig, savnede mig og ville have mig tilbage. Jamen vi begyndte at ses igen, og jeg forklarede ham, at grunden til jeg var rejst i sin tid, var hans forbrug af porno, jeg følte mig billig og i konstant konkurence med filmdivaerne, udover jeg var hamrende ulykkelig over at leve med det på nethinden konstant.

Jeg er i hans hjem stort set hele tiden, bortset fra hveranden weekend hvor han har sin datter på weekend ophold, der vælger jeg at tage hjem i mit eget hus.

Denne fredag, var en "os" weekend, jeg skulle dog lige smutte nogle af mine egne naboer til lufthavnen lørdag morgen, hvorfor jeg overnattede i eget hjem. Lørdag morgen var jeg retur igen, og gik igang med støvsugeren - ved siden af sengen, lå er noget "brugt" toiletpapir, han havde glemt at smide ud efter brug - og jeg væltede totalt. Torsdag nat syrkede vi sex til den store guldmedalje, og fredag aften var han så igang igen med selvbetjeningen. Vi er stadig så "nye" at sex en gang om dagen ikke er unormalt - jeg er ikke sej at trække op, og kan få orgasme på et splitsekund, så det handler ikke om, han skal "arbejde" i timevis for at få mig med - og alligevel skal han se på det når jeg vender ryggen til.

Jeg føler mig så nedværdiget og ked af det, og lige nu sidder jeg igen hjemme hos mig selv (kørte hjem da jeg fandt papiret, og han ved hvorfor jeg kørte, for han så mig samle det op)og har bare lyst til at ringe til ham og gøre det forbi.

Hvad pokker er det, der gør, at en mand kan savle over det på den måde, når han har et meget velfungerende samliv ( han siger selv, at sex med mig er et bedste der er sket i hans liv) og han aldrig er blevt afvist da jeg også selv er et sexuelt menneske.

Er det fordi han faker udløsninger når han er sammenmed mig, og derfor 6 timer efter må ordne sagen selv, eller er han bare pornoman ?
Hvad kan jeg gøre for at enten lære at leve med det, eller bare i det mindste forstå - eller kan jeg ligeså godt opgive håbet om han holder inde - jeg er bare så knust i øjeblikket.

venlig hilsen Sandra
 


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 05:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Sandra

Ja pornografi og kvinders og mænds mange gange vidt forskellige holdning til den er der skrevet rigtig meget om. Og nogen kvinder har det som dig, og nogen mænd har det som din kæreste. Og når man m/k så danner par kan det give nogen vanskeligheder.

Som udgangspunkt vil jeg sige, at der jo ikke er nogen af jer der er galt på den. Du har din holdning og og dit moralske syn og din kæreste har sin holdning, sine onanifantasier og sit moralske syn. Og indtil videre har I ikke ikke kunne mødes.

Du synes at mene at pornografi er noget svineri ("savle over") og at man m/k ikke skal onanere når man er i et forhold. Og din kæreste har lyst til at berige sit liv yderligere med at elske med sig selv, og så bruger han pornografi som stimulation.

Du oplever dig selv som i konkurrence med de kvinder, som han ser på filmene, og jeg gætter på, at han overhovedet ikke tænker på dig, men kun på hvad han ser på filmene - altså ingen konkurrence for ham. Så vidt jeg forstår på dit indlæg er det ikke sådan at han afviser at have sex med dig, men at hans onani er et supplement.

Jeg går ud fra, at du ikke onanerer, når du er i et forhold, men skulle jeg tage fejl, hvad bruger du så som fantasimateriale?

Langt de fleste mennesker onanerer hele livet igennem - osse selv om de er i et forhold. Nyere forskning viser desuden at jo flere sædafgange en mand får, desto bedre forebygger han prostatacancer, så ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel kan man kun opfordre mænd til så meget sex som muligt enten med partner eller for egen hånd.

:idea: Masturbating may protect against prostate cancer, New Scientist

Så Sandra, prøv at beskrive lidt mere om hvad du egentligt mener om pornografi og hvorfor? Og hvad du mener om onani i et forhold og hvorfor?

:idea: Prøv at læse Michael West gode kronik Alle mænd elsker porno.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Pornografi.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 26. jun 2008 12:40, rettet i alt 2 gange.

Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 05:52 
Hej Per

Tak for dit svar - jeg har været bortrejst i nogle dage, og har først set det nu.

Nej, jeg er ikke moralsk - kan også sammen med ham se en pornofilm uden at gå i coma - hvilket han ved.

Det der smerter mig, er at han tilsyneladende blæser på mine følelser, jeg har fortalt ham, hvor ondt det gør på mig, og hvor trist jeg bliver - Jeg har fortalt ham, at min lyst til at dyrke sex med ham forsvinder, fordi jeg ved hvor hans tanker befinder sig.

Da vi levede sammen sidste gang, fandt jeg en selvoptaget pornofilm, hvor hans exkone var aktør i et større onanishow - den eksistere stadigvæk, godt nok nu gemt lidt af vejen - men alligevel. Så den igen i går, da jeg kom hjem fra min rejse lidt før beregnet, og han havde glemt at lægge den væk.

Han påstår han elsker mig højere end rundetårn - javel ja, men åbentbart ikke nok til, at undlade at gøre mig ked af det den ene gang efter den anden.

Han gør hvad han kan for at skjule det - står op foran fjernsynet fremfor at lægge sig i sengen som jeg reder om morgenen inden jeg går - kan jo se, den er redt på min måde.

Når han går i bad f.eks en søndag morgen, så kommer han ud med en halv rejsning - men han har sindsygt travlt med at komme i tøjet, for sæt jeg kom i tanke om det kunne være en hyggelig måde at starte søndagen på ( noget vi ellers holder meget af ) Han har præsteret, aftener hvor han regnede med jeg kom sent hjem, at have klaret ærterne selv, og hvis vi så alligevel går i seng med hinanden, så kan han simpelthen ikke - klart, der skal jo være lidt hviletid imellem.
Mit eget private forbrug af onani, er begrænset til, hvis vi har været væk fra hinanden flere dage - så kan lysten komme over mig, men aldrig når vi lige har været sammen, så er det da bestemt ikke det jeg gerne vil. Han derimod dyrker det i tide og utide.

Jeg fatter bare ikke, at når han nu ved, det var årsagen til jeg forlod ham sidst, at han så ikke kan se, at det vil ske igen - jeg kan bare ikke leve på den måde, på trods af jeg rent faktisk elsker manden meget højt, og vi på alle andre måder har det skønt sammen.

Jeg føler mig af og til overbevist om han faker en udløsning når vi er sammen, blot for jeg ikke skal opdage han selv har været igang forinden - normalt sætter der sig tydelige spor når han har fået udløsning, men af og til, så må det være det, der kaldes for en knastør udløsning !

Kan det overhovedet stoppes - mon han på et tidspunkt vil forstå, eller skal jeg regne med, han vil blive ved på denne måde - Selv om jeg elsker ham over alt, kan jeg så "lære" at lade som ingenting, selv om filmene sidder i videoen klar til brug - skal jeg finde mig i, han har en film med sin exkone - og hvis ikke, hvordan i alverden får jeg så ham forklaret, at jeg ved den findes og jeg vil have den smidt væk.

Mange spørgsmål, men jeg er utroligt ulykkelig over det her, og føler mig så utroligt snavset.

Jeg ved godt det er bedre han er mig utro på den måde, end hvis han gik i byen - men ærligt, er det ikke en og samme sag i virkeligheden.
Du spørger mig, hvad min fantasi er når jeg er alene - jamen, jeg tænker faktisk på ham, og ikke på fyre med køller ala flagstænger.

Mange venlige hilsner, og tak for din gode brevkasse.

Sandra


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 05:57 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Sandra

Så vidt jeg forstår det er der mindst 3 problemer: 1) at han onanerer, 2) at han ser pornofilm, 3) at han har en sexvideo af sin exkone.

1) Jeg kan udmærket forstå at det er irriterende for dig, at han onanerer på en måde der hindrer jer sammen i at opnå den størst mulige fælles nydelse. Det synes jeg er usolidarisk af ham. Mine synspunkter om hvad jeg anser for rimelig onani i et parforhold findes i mit første svar.

2) Det er meget individuelt, hvad man m/k kan acceptere at ens partner bruger af fantasistof til sin onani, og her er det helt almindeligt at mænd godt kan lide visuelt fantasistof. Jeg synes godt han kunne være noget mere diskret end du oplever at han er.

3) Sexvideoen af exkonen er det lidt sværere med, jeg kan godt forstå at han måske ønsker at gemme den og evt. se den, den er formentligt en del af det han synes har været sexuelt dejligt i hans liv. Jeg kan osse udmærket forstå, at du føler dig krænket og såret over, at han har den stadigvæk og at du bliver såret over at han ser den og onanerer til den. Og jeg ved faktisk ikke hvordan I skal løse det problem. Og jeg synes at han som minimum skal være yderst diskret med den, hvad han åbenbart ikke er. Hvis du roder i hans private ting, som han har gemt væk, og hvor du ikke har noget at gøre, ja så må du sige at det har du gjort af den og den grund. Alle mennesker har ret til helt private områder, der heller ikke vedrører ens partner.

Og så synes jeg I skulle få jer noget PARTERAPI for at se om I ikke kunne komme til en forståelse at rammerne for den private sexualitet.
:idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut/sexolog så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Tak for rosen af mine sider :D.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 2. aug 2006 06:48, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 05:59 
Hej Per,

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at dit første svar til Sandra omkring kærstens pornokiggeri var lidt arrogant.

Du siger bl.a. "jeg formoder at du ikke onanerer når du er i et parforhold...og tager jeg fejl, hvad bruger du da som fantasimateriale?..
Jeg har selv været i nogenlunde samme situation som Sandra. Min kæreste fik al den sex han kunne rumme og den eneste, der er blevet afvist i vores forhold er mig. Af denne grund gør det meget ondt som kvinde, at opdage at man ikke er den eneste "sexgudine" i hans univers.
Nå, men tilbage til onanien. Jeg onanerer af flere grunde herunder af lyst. Men også når jeg har kramper i underlivet, hovedpine eller svært ved at sove kommer onanien mig til gavn. Og her kommer noget, der måske er svært for en mand at forstå...jeg behøver ikke at have nogen form for fantasimateriale! Jeg fokuserer udelukkende på min egen nydelse samt mit mål. Målet når jeg hvergang, helt uden at se/læse porno eller for den sags skyld at fantasere om forskellige seksuelle situationer.

Forstå mig ret, jeg har den største respekt for dig, men jeg syntes at jeg lige ville komme med et kvindeligt synspunkt. Vi er jo trods alt forskellige, på godt og ondt...

Venlig hilsen

Trine


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 06:11 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Trine

Det har i hvert fald ikke været min hensigt at være arrogant :28:. Som jeg osse skriver i mit svar 2, så synes jeg det er usolidarisk, hvis onanien går ud over den fælles sex, hvad enten det drejer sig om manden eller kvinden. Ét problem er jo, som jeg tit høre og læser, at nogen kvinder går i konkurrence med pornobillederne og hvor manden slet ikke foretager nogen sammenligning, for ham er der, kun én sexgudinde, partneren - pornoen er blot fantasi(hjælp).

Mennesker bruger meget forskelligt til at stimulere og ophidse, fantasier, redskaber, lyde, lugte osv. og der er en klar tendens til at mænd er mere visuelt orienteret end kvinder. Forfatteren Nancy Friday har skrevet flere spændende bøger om kvinders seksuelle fantasier: Når Kvinder Elsker 1973, Forbuden frugt 1987, Når kvinder bestemmer 1991.

Læs osse K. D.: Kvinderne, pornoen og internettet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 12. maj 2007 08:21, rettet i alt 2 gange.

Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 06:12 
Kære Per

Kort spørgsmål -
Ville du som mand - frisindet og psykolog eller ej, bryde dig om, din kone onanerede til en sexfilm, med din eventuelle forgænger ?

Ville du finde det ok, at hun bevarede sådan nogle "minder" i et forhold efterfølgende ?

Og nej, jeg rodede ikke i hans gemmer for at finde den - den lå i en kassette hvor forsiden angav indholdet var en Morten Korch film ! - Godt nok ikke som den forreste film i rækken - men alligevel helt tilgængeligt !


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 06:42 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Sandra

Jeg blander mig overhovedet ikke i min partners onani, medmindre hun selv delagtiggør mig i den. Og jalousi [devil] er bestemt ikke det, jeg plages mest af :1:. Jeg blander mig heller ikke i, hvad hun opbevarer af minder, det være sig film, fotos, dagbøger, breve m.m. - det er hendes fortid, og den vil jeg ikke tage fra hende - lige så lidt som nogen skal blande sig i min fortid, og hvad jeg finder glædeligt at gemme.

Din kæreste er jo heller ikke for klog [silly], når han gemmer den slags minder tilgængeligt for enhver. Og heller ikke særlig smart når ens kæreste sætter sig for at se en Morten Korch film, og det så viser sig at være hans gamle kæreste, der prøver at tugte naturen [eek].

Når man skal løse et problem som jeres, så bliver man m/k jo nødt til at indse, at han er glad for det, han gør og du er utilfreds med det, han gør. Skal han lade være, så bliver han utilfreds med det, og du bliver glad. Og så er vi for så vidt lige langt - en af jer er utilfreds. Så hvordan løse det til begges tilfredshed? Og nogen gange kan det faktisk løses - her kan PARTERAPI nogen gange være gavnligt. OG der findes nok ikke en enkel løsning på det problem.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Pornografi.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 2. aug 2006 06:52, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 06:44 
Må nok erkende, jeg sidder med en underlig fornemmelse i kroppen i øjeblikket - jeg sidder med det, jeg føler er et problem (for mig) og jeg føler det svar du giver mig er meget mandsdomineret - forstået på den måde, at det selvfølgeligt er ok, min kæreste dyrker sit tidligere forhold, at han dyrker porno i stor stil, og jeg i grunden blot bør søge en parterapeut - (underforstået, det er mig der er galt på den)

Jeg føler som sådan ikke, jeg har fået et svar jeg kan bruge til ret meget, udover du (igen underforstået) tillægger mig "skylden" for jeg ikke bryder mig om at leve med disse ting i mit forhold.

Alle disse undskyldninger for mænd, og deres forbrug af stimulerende midler er uforståelige for mig (som kvinde) - Jamen er alt hvad disse hankønsvæsner ok ( ifølge din vurdering) og skal vi kvinder bare have lært at leve med det vi ikke fra naturens hånd er født med.

Uden at være psykolog, kan jeg fortælle dig, du antageligt vil støde på mange kvinder med samme holdninger som jeg har, mange kvinder der tager kraftigt afstand til deres mænds tidligere sexliv med tidligere partnere, og som bestemt ikke finder det er ok, at deres mænd tilfredsstiller deres lyster ved at kigge på "glade klip" fra deres fortid.

Hvis denne kvinde nu var så forbistret herlig, at det var nødvendigt at skulle kigge på sexfilm med hende i tide og utide - hvorfor lever deres ægteskab så ikke længere ? Og er det rimeligt, for os "nye" piger, at vores mænd stadig skal have lov til at svælge i minderne fra et andet forhold, alt imens de har et forhold til os. Jeg ser gerne mig selv fritaget for at gå i seng med min mand, i det tilfælde jeg ved, han timer forinden har siddet og ladet op ved at kigge på sin exkone og hendes udfoldelser.

Sorry hvis jeg lyder mavesur - men du er for meget mand, til jeg føler du er istand til at hjælpe mig som værende KVINDE.

Venlig hilsen Sandra
Ps - og undskyld jeg har optaget din tid -


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 06:53 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Sandra

Jeg giver ikke nogen af jer skylden, hverken dig eller din kæreste!! Jeg kan forstå, at I til sammen har problemer, og dem bliver I sammen nødt til at forsøge at løse f.eks. ved hjælp af PARTERAPI, hvis I vil være sammen på en ordentlig måde for jer begge to. Med andre ord, du er ikke problemet. Du har et problem med din kærestes onani og brug af porno, og dermed har han osse et problem.

Uanset om du synes, at mit svar er "mandsdomineret" (jeg er jo en mand :1:), så er det jo en mand du har valgt at være sammen med, og derfor må du osse kunne forstå ham (hvilket ikke er det samme som at acceptere hans handlinger), for at I sammen kan finde en løsning, som I begge kan acceptere. En fordømmelse af ham vil ikke føre til det resultat, du gerne vil nå frem til, hvis det er at have et godt og velfungerende parforhold med ham. Og nogen gange finder man m/k sig en partner, der har så forskellige holdninger til moral og til sex, at det kun kan give problemer at være i et parforhold med vedkommende - måske er det det handler om for jer. Der er grænser for, hvor meget man m/k kan og skal lave hinanden om.

Hvad det enkelte menneske (m/k) synes er godt eller dårligt, synes jeg ikke det tilkommer mig at være moralsk dommer over. Jeg har hørt mange kvinder fortælle om, hvordan de fantasere om tidligere kærester, mænd, elskerinder m.m., mens de har sex med deres nuværende partner, og alt efter smag kan man synes det er ok eller er uantageligt. Jeg siger ikke, at man m/k skal acceptere alt fra sin partner, og hvad man m/k kan acceptere er jo individuelt, alt efter holdning, livssyn, livshistorie, personlig moral, kultur osv.

Personligt synes jeg, at det er usolidarisk, hvis onanien m/k i et forhold går ud over lysten til fælles sex.

Du har taget min tid på en fornuftig måde, det er ok, og min opgave er ikke at please folk her, men at prøve at trække problemstillinger op og evt. prøve at give forslag til løsninger, så derfor er der garanteret kvinder og mænd, der ikke er enige med mig og måske endda sure på mig, og det lægger jo ofte grunden til en god debat - derfor hedder denne side osse PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 2. aug 2006 06:53, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 06:55 
Jeg har nok lidt svært, stadigvæk, ved at indse, at det kan være normalt, at man som mand, ønsker at sidde og onanere til en videofilm af sin ex-kone, når man rent faktisk har været ude af det forhold i snart 8 år - har levet i et andet parforhold i godt 5 år -

I min verden, så er det en fornedrelse af sin nye kone.
Jeg ved han stejler, blot jeg taler med min ex-mand i telefonen (børnespørgsmål) han bryder sig ikke om det - tror jeg er på vej tilbage osv.

Jamen, han kan pladre med sin ex-kone alt det han ønsker om børne relaterede og andre familiemæssige ting, uden jeg overhovedet løfter et øjenbryn - MEN jeg stejler ved de "øvelser" han udøver bag min ryg - det finder jeg er direkte uartigt og uden respekt for mine følelser.

Han kan sidde og underholde mig med, hvor meget han elsker mig, hvor meget jeg betyder osv, samtidig med han fortæller, at den sex vi har sammen er bedre end han nogensinde før har oplevet - stemmer det specielt godt sammen med fasinationen af ex-fruen - det har jeg godt nok svært ved at se.

Men ok, du har dine holdninger, og jeg er da glad på din kones vegne, at du ville finde det i orden, hvis det foregik på jeres hjemmebane -

Men det gør ikke, at jeg føler jeg skal i behandling for at lære min kærestes adfærd er normal for et forhold - undskyld, men den er for langt ude - parterapi eller ej.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 07:00 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Sandra

Jeg synes at du misforstår mig, måske fordi du er så vred over det din kæreste foretager sig, men jeg mener faktisk <b>ikke</b> at du skal lære at din "kærestes adfærd er normal for et forhold".

Det nytter bare ikke meget at slå hinanden med hvad der er normalt. Normalt er blot et statistisk udtryk, der ikke siger meget om personen ud over, at han / hun ikke gør eller ikke er som flertallet. Flertallet af mænd elsker at se fodbold og oftest keder det mig, altså er jeg unormal. Anders Fogh Rasmussen er statsminister og det er han den eneste der er i Danmark, altså er han osse på den måde unormal.

Det væsentlige er, at du oplever det som fornedrende, at din kæreste sidder og onanere til en videofilm af sin ex-kone og at det vil du ikke acceptere. Det må du konfrontere ham med og sige, at han skal aflevere filmen til dig, så du kan smide den ud. Du må sige til ham, at du ikke vil acceptere, at hans onani hindrer ham i at have lyst til dig. Det er jo reelt dine krav til ham og så må du se hvad han siger til det. Og hvis han ikke vil ændre det, ja så har du jo muligheden for at forlade ham og finde en mand, der ikke har den slags lyster.

Hvis I ikke kan klare den øvelse alene, kan det være en god ide med PARTERAPI.

Og som sagt det nytter ikke at slå hinanden i hovedet med "normalitet", "sygelighed" eller andre fordømmende udtryk. Det fører i hvert fald ikke til, at den anden føler lyst til at være imødekommende. Det bedste er at fortælle, hvordan du har det med det, og hvad du kan acceptere og ikke kan acceptere i et forhold, så kan han jo tage stilling til, om han kan acceptere dine begrænsninger, og om han vil imødekomme dine ønsker - eller om han vil forlade dig medbringende sin videofilm.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 2. aug 2006 06:53, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 6. jun 2006 23:00 
Syntes ikke du er for meget mand til, at hjælpe kvinder, der har det problem ;) tror bare ikke kvinder ser på porno som mænd og det må vi kvinder så acceptere.
Og så selv sætte vores grænser til mændene og jeg ville bestemt heller ikke blive glad, hvis min fyr sad og gloede på video af hans ex, men der ville jeg klart fortælle ham, at min grænse var nået, og hvis han så ikke ville acceptere det, ja så måtte jeg jo forlade ham, for respekt for hinanden skal der være i et forhold.
Men det er kun en selv der kan sætte grænserne og sørge for de bliver overholdt. :D
Mange mænd gør det i smug for, hvad er det lige der sker, hvis de kommer og fortæller, at de går ind og tager en spiller, vi bliver fornærmet, og tænker er vi nu ikke gode nok, men det drejer sig ikke om os.
Jeg vil godt skrive her til sidst at jeg er altså kvinde og har haft alle de tanker som du skriver sandra, men er heldigvis sluppet af med dem, men det har noget med tillid at gøre i mit tilfælde, jeg stoler på min fyr 100% og ved det er mig han vil have rigtig sex med :D
Ønsker dig held og lykke..
Og til per tak for nogen gode svar :D


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 13 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.303s | Queries: 18 | Peak Memory Usage: 4.75 MiB ]