Kære læsere af disse dejlige sider,
Jeg hedder Rie og er gift med Henrik, som på begges vegne skrev et indlæg den 26. juli. Jeg vil gerne takke Per for det svar, som du gav os. Dét bidrog til, at vi med lyst og frigjorthed sammen rejste længere ind i elskoven. Svaret løftede os, så vi bare måtte udforske dominansverdenen endnu dybere. Vi er enige med dig i, at det ikke nytter at ærgre sig over, hvad vi er gået glip af. I stedet må vi være meget glade for det, som vi sammen har fundet og glæde os endnu mere til alt det, som vi givetvis stadig har til gode.
Lige nu er erotisk dominans for os en uudtømmelig kilde til glæde og fryd. Hvis nogen for 10 eller 15 år siden havde sagt til mig, at ikke blot smerte, men også ydmygelse er noget dejligt, var jeg blevet vred. I dag véd jeg bedre.
Henrik var i sit brev tilbageholdende med at skrive konkret om det, der nu sker for os. Måske er piger ikke blot mere skrivende end mænd, men også lidt mere åbne? I hvert fald vil jeg gerne lette lidt på låget - og naturligvis med min Herres fulde indforståelse.
Selvom jeg er submissiv og først nu er ved at opdage mine masochistiske sider, var det ganske rigtigt mig, der tog initiativet til, at Henrik ikke blot skulle vise mig, hvad han vil have. Han skulle også TAGE det, fordi DET ER HANS RET, og fordi han har PSYKISK OG FYSISK STYRKE TIL AT GØRE DET. Jeg véd godt, det hverken kan eller må holde i retten. Men i Henriks og mit forhold må det altså gerne. I al den tid, vi har været sammen, har vi villet have hinanden. Men i dag er det ikke længere nok for mig, at Han vil ha' mig. Jeg vil også TA's, for jeg er jo Hans. Han skal ikke være en blød, følende mand. Jeg har som masochist behov for en liderlig og handlekraftig, erotisk ustyrlig MACHO MAND med stort M. Han skal kunne sætte mig på plads., så jeg med krop og tanke forstår, jeg tilhører HAM, skal behage HAM og også adlyde HAM

.
Det væsentlige og dejlige er, at jeg ikke skal bede om at blive taget. Når Han har lyst til at gøre det, og den lyst ønsker jeg, Han skal have, da skal Han gøre det - og oftest uden dikkedarer. Det skal være, som Han vil. Det er dét, jeg erotisk er til for, at behage Ham min Herre og Ejer, min elskede. Det er en fantastisk følelse, når jeg både emotionelt og med min krop mere end alt andet ønsker at give ham den glæde.
Det meste her i verden har en pris. Prisen for Henriks glæde i erotisk sammenhæng kan godt være, at det gør fysisk ondt på mig. Når det er tilfældet, vil jeg have, det er sådan. Han skal ikke spørge om lov. En slaveejer spørger ikke sin slavinde. Han bruger hende for at finde fryd og for at fornøje sig selv. Når den erotiske ophidselse tager over, er det for mig afgørende at være lydig, at blive straffet for ulydighed, at tåle smerte, at give mig hen, at blive fikseret og taget. Jeg ønsker da at slippe kontrollen fuldstændig. Når jeg om morgenen finder mærker efter pisken, bliver jeg glad, fordi det viser mig, at jeg betyder noget for Henrik, min Herre. Jeg véd og kan se, at jeg tilhører Ham, at jeg hører til. Striberne viser mig, at jeg betyder så meget for Ham, at han har lyst til at opdrage mig til erotisk at tilfredsstille Ham sådan, som Han vil have det. Han er Mand og vil for at tilfredsstille sig selv bruge mig som kvinde. Det er så pirrende dejligt.
En rødstrømpe vil måske sige, at jeg degraderer mig selv til at være et sex objekt. Jeg medgiver, at jeg da er et sex objekt for min Mand og Herre. Men jeg nedværdiger mig ikke. Jeg løftes tværtimod op, fordi Han finder mig værdig til ikke blot at være slavinde, mens Hans udvalgte slavinde, som Han kan forme og opdrage til lydighed, så jeg kan give Ham glæde. Det er jo det, jeg vil, glæde Ham, fordi jeg da selv har det vidunderligt. Lige nu er Han i færd med at forme mig og lære mig lydighed, uanset hvad Han kræver. Enhver ordre skal efterkommes, ethvert ønske skal opfyldes. Det er ikke op til mig at overveje, om det er rimeligt. Det er op til mig at adlyde og behage. Jeg er nået til at vide og føle, at det er Hans ret at bruge mig sådan. Det giver mig en fantastisk sinds- og kropsfornemmelse. Jeg har lært, at fysisk smerte kan være en indgangsdør til fuldstændig at give los og slippe al kontrol, hvorefter de vidunderlige, frigivne endorfiner tager over og bringer mig i en tilstand af ren ekstase.
Henrik har fortalt, at jeg i fødselsdagsgave forærede ham håndjern og pisk. Den har 10 cirka 60 cm. lange lædersnerter. Jeg har fået pisken at føle, i begyndelsen især over skuldrene og på ballerne, og da altid fordi jeg havde været ulydig og ikke havde udført et ønske godt nok. Det var utroligt at opleve, at Henrik med brug af pisken på min krop påvirkede mig til mere engageret og ophidset at give Ham det, han ville have, ikke mindst oralt. Lidt efter lidt er det gået op for mig, at blot det at piske mig giver Henrik nydelse. I dag har jeg det sådan, at det er den bedste grund til at lade mig føle snerterne. Hvorfor skulle min Herre kun piske mig, hvis jeg har "fortjent det". Det er for mig så ligetil og rigtigt, at han også vil gøre det, når han "blot" har LYST. Det er jo helt indlysende Hans ret. Smukkere grund end min Herres LYST er der for mig ikke til at tage imod den smerte, det for Ham er så dejligt at påføre mig, mens han føler sig opstemt over at iagttage, at jeg tager imod og fordeler smerten for at få lov at føle ekstasen i hele kroppen. Forleden skete der det, at pisken alene bragte mig til orgasme. Det havde jeg troet umuligt. Henrik blev så ophidset over det, at min stærke dejlige Herre bar mig hen på sengen, hvor Han tog mig og gav mig endnu en udløsning.
Endnu en erfaring er kommet til og har undret mig - ja, os begge. Når Henrik virkelig dominerer mig, taler Han efterhånden utrolig frækt, nogle gange virkelig dirty til sin tøjte og tøs. Han forvener da, at jeg erkender, at jeg er sådan som Han siger og derfor finder Hans behandling af mig som liderlig slavinde både retfærdig og nødvendig. Og jeg kan slet, slet ikke lade være med at føje Ham, min dejlige Herre og elskede. Jeg har opdaget, at det er rigtigt, at orgasmen også og måske endda ikke mindst føles mellem ørene.
Til sidst vil jeg sige tak til Ingeborg, som for et år siden startede den dejlige debat om erotisk dominans her på siderne. Jeg håber, du stadig nyder både din mand og din elsker. Henrik har sagt til mig, at Hans og min udvikling på et tidspunkt måske også kan forventes at føre til lyst til erotiske oplevelser med flere. Det både skræmmer og pirrer mig, men da vi er enige om, at på dette felt skal vi være to om beslutningen, er jeg også rolig - og nysgerrig. Hvem véd? Det kunne være sjovt at høre fra dig igen Ingeborg.
Kærlige hilsener fra Rie