*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 26. feb 2021 07:23

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11. nov 2007 18:35 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 11. nov 2007 18:21
Indlæg: 1
Hej Per.

Jeg har lidt en kompliceret sag her, som jeg gerne vil høre din mening om. Der er en del at fortælle, men jeg skal prøve at gøre det kort.

For et års tid siden, da min kæreste og jeg havde været sammen i ca. ½ år, var jeg udsat for det, som jeg senere har fået defineret som parvoldtægt. Det skete en aften, da vi kom hjem fra en fest. Min kæreste havde lyst til sex og jeg havde ikke, da vi begge havde drukket meget. Min kæreste var temmelig fuld og tvang mig til sex indtil han på et tidspunkt fik overbalance og faldt ned fra sengen. Jeg blev så bange, så jeg lod ham ligge og gik ud på toilettet. Om morgenen kunne han ikke huske episoden, men fik det selvfølgelig meget dårligt med, hvad han havde gjort mod mig. Han er dog ikke typen, som viser følelser, så jeg får ikke mange reaktioner fra ham.

Jeg har den dag i dag ikke kontaktet nogen om overgrebet. Jeg er ked af det, der er sket, men jeg vil gerne blive i forholdet, da vi ellers har det rigtig godt sammen. Jeg har bare sjældent lyst til sex mere, men tit føler jeg, at han presser mig. Han respekterer, at jeg ikke har lyst men reagerer altid en smule fornærmet, hvilket sårer mig meget. Det har jeg også fortalt ham. Hvad kan jeg gøre for at komme videre?

Jeg skal måske nævne, at jeg som barn var udsat for et mindre overgreb, hvor en voksen mand kom ind i soveværelset og begyndte at føle og kysse på mine bryster. Det har selvfølgelig forfulgt mig siden da (jeg var ca. 10-11 år dengang), og jeg valgte for et par år siden at fortælle det til min mor. Jeg har dog ikke ment, at det var nødvendigt med behandling, da det skete for så længe siden, og idet der ikke skete mere. Jeg tænker dog nu på, om den oplevelse kan forstærke mit ubehag ved det overgreb, jeg var udsat for sidste år.

Jeg overvejer nu at gå til en psykolog, da jeg stadig kan blive utryg og bange og sjældent har lyst til sex med min kæreste. Er det det rigtige at gøre, eller overreagerer jeg mon?

På forhånd tak!

_________________
Med venlig hilsen
C.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 13. nov 2007 20:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej Christina

Der er jo 3 problemer i dit spørgsmål, kærestens voldtægt, kærestens ærgelse og et barndoms overgreb.

Jeg synes, du skal gøre noget ved det overgreb fra barndommen, måske kan det være med til at gøre det svært for dig at lave klare grænser både for ham og for dig selv. Så det er ikke at overreagere at få gjort noget ved det.

I samme ombæring vil det være en god ide, at få gjort noget ved din kærestes overgreb, men jeg tror nok, at jeg vil foreslå denne rækkefølge, 1) gammelt overgreb, 2) kærestens overgreb.

Noget andet er, at din kæreste selvfølgelig da skal have lov til at blive sur/ærgerlig over, at han ikke kan få sex med dig, når han gerne vil, lige så selvfølgeligt som du skal have lov til at sige nej tak - og holde fast i det uanset hans surhed. Det er meget naturligt at blive skuffet over ikke at få noget, man gerne vil have.

Måske kunne du finde en god måde at afvise ham på, f.eks.: "Tak fordi du har lyst til mig, og jeg har ikke lyst til sex lige nu!"

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.074s | Queries: 16 | Peak Memory Usage: 4.61 MiB ]