Hej..

Jeg er 19 år, min kæreste (forlovede) og jeg har været sammen i to et halvt år og har sammen en søn på 3 mdr.

Da jeg var ca. 12 uger henne i min graviditet, fortalte min kæreste mig, at han er biseksuel, og at han har vidst det stort set hele sit liv. Jeg fik selvfølgelig et chok og blev først vred, da jeg troede han lavede sjov!

Vi har derefter snakket om det. Han fortalte, at han én gang har været sammen med en mand, kun oralsex og hvad dertil hører..
Jeg ville jo gerne vide alt og har mange gange spurgt, om han 'mangler' at udforske mere. Det mente han ikke at han gjorde.
Så indtil nu har jeg egentlig haft det okay med det.

For kort tid siden har han så udforsket lidt alene, en dag jeg ikke var hjemme. Det har på en eller anden måde ændret mit syn på ham, ikke meget, men jeg har svært ved at forholde mig til det.
Jeg har før sagt til ham, at hvis han vil prøve mere er det okay, bare han ikke går bag min ryg.
Nu er det så pludselig gået op for mig, at det er virkelighed og jo, han vil godt prøve mere.. Nu har jeg det bare ikke godt med det! Jeg bliver ved at få de her billeder af min kæreste med en mand og ville helst have det fint med det. Jeg har aldrig haft noget imod bøsser/lesbiske, har selv en lesbisk veninde, men nu er jeg tvunget til at forholde mig til, at manden i mit liv også er til mænd!

Hvis han 'glemmer' det, bliver han mere og mere nysgerrig?!
Og hvis han gør noget ved den lyst, får det "ovestået", vil han måske have mere og være ked af at gå glip at det ?!
I værste fald får han følelser for en anden ?!

Jeg er vred, ked af det og frustreret.. Jeg elsker ham og vil leve sammen med ham, og jeg vil bestemt ikke have det går ud over vores søn.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op!

Johanne

Hej Johanne

I grunden er vi nok alle biseksuelle, eller som jeg plejer at sige multiseksuelle dvs. at vi har mulighed for at tænde på meget forskelligt. Ikke alle lever deres lyster og fantasier ud, og nogen gør det og ønsker det som din kæreste.

At vi alle har mange forskellige lyster og fantasier betyder ikke, at partneren nødvendigvis mangler noget, det er blot et udtryk for, at menneskers lyster og fantasier er mere vidtfavnende end hvad ét menneske kan dække. Det er selvfølgelig et problem, hvis man som vi lever i en kultur, hvor hovedstrømningen er den monoamorøse dvs. forestillingen om "den eneste ene til døden os skiller". Så vil der ofte være en konflikt mellem på en ene side naturen (seksualiteten) og på den anden side kulturen (monogami). Det forsøger vi mennesker så at løse på mange måder i form at sidespring, utroskab, swingerklubber, pornobiografer, pornografi, film osv. osv.

Jeg tror ikke, at det vil være sådan, at det handler om at få det prøvet én gang og så er det overstået - måske for nogen, nok de færreste. Det handler som så meget andet om, at man fra tid til anden bliver "lækkersulten" og får lyst til et eller andet.

Jeg ved ikke, hvad du skal stille op, selv om jeg synes du indtil nu har reageret fornuftigt . Du kan jo prøve at overveje, hvad der vil gå af dig, hvis han af og til har det lidt sjovt med en anden mand (og iøvrigt paser på). Der er næppe den store sandsynlighed for at det handler om noget andet end seksuelle følelser.

Læs mere i PSYKE & SEX om Biseksuel og om Multiseksualitet.

Og kig under MÆND OG SEX MED ANDRE MÆND i kategorien OM MÆND her i PSYKE & SEX DEBAT

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk

Hej Per..

Tak for dit svar..

Jeg har selv mange gange tænkt på at det måske kunne være en løsning at min kæreste 'hygger sig lidt' engang imellem. Men men men.. Igen er jeg bange for at der kommer følelser i klemme, ikke mindst mine! Jeg er desværre temmelig jaloux (det er jeg selv meget ked af!) og tanken om at han har en elsker, uanset køn, ved siden af, er bare ikke til at bære.

Jeg har selvfølgelig også selv nogle tanker og lyster. Ting jeg ikke har prøvet af mens jeg var alene.. Og jeg kommer altid frem til den konklusion at 'hvis han må, må jeg også!'
Det er jeg bange for der ikke kommer noget godt ud af. Jeg er mere end angst for at vores forhold bliver ødelagt og der er intet i verden jeg heller vil end at det skal fungere. Jeg sætter familien og kæresten i første række.

Men hvor kunne det være rart at give slip sommetider og gøre hvad man lyster.. Kan vi lære ikke at tage det personligt og blive jaloux?
At prøve tingene af tror jeg styrker et forhold, men det er ham jeg vil leve sammen med.

Jeg vil gøre alt for at komme af med det lave selvværd og min jalousi. Og jeg vil gøre alt for at vi begge har alt hvad vi har brug for.

Johanne

Hej Johanne

Ja det er osse svært for de fleste. Det er bestemt meget nemmere selv at have en elsker / elskerinde end at vores partner har det . Vi er jo i stand til at kontrollere os selv, det er en langt vanskeligere opgave i forhold til partneren .

Jo man kan godt lære at kontrollere sin jalousi, det handler bl.a. andet om at finde ud af, hvad ens jalousi i grunden handler om, hvor realistisk er muligheden for at miste den elskede, eller handler det om, ikke at synes at man selv er god nok, hvad mangler man i så fald?

Man kan arbejde med at få en langt bedre selvfølelse, du kunne f.eks. prøve at læse Ebbes kursus om Selvtillid

Læs mere i PSYKE & SEX om Jalousi & skinsyge.

Og kig under JALOUSI OG SKINSYGE i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk