Hej,

Ja spørgsmålet er jo stillet men måske vil nogle rammer give et bedre mere rigtigt svar.

Vi har 2 børn, 3 og 5 år. Den store er mest knytte til mig den mindste til mor.

Vi bor i lejebolig som ingen af os har råd til at blive i. Jeg vil dog kunne skaffe penge til at blive der 1-1,5 år.

Vi er meget enige om at vi skal tilgodese vores børns behov og derudfra tilpasse det til hvad der er praktisk, økonomisk og jobmæssigt muligt.

Umiddelbart er der jo ingen tvivl om at så få ændringer som muligt er bedst men, det er så stort et spm. så derfor har vi lavet en løsningsforslag som vi gerne vil høre din mening om:
Løsningsforslaget er tænkt som her og nu og i første omgang til min kone kommer på plads i en ny bolig, hvis det fungere godt vil det evt. kunne fortsætte ihvertfald så længe jeg bliver boende.

Børnene hentes i børnehave af mor
far henter dem hos mor kl 18:15-18:30 tager dem med hjem og putter hos far.
morgen hos far og afleveres i børnehave.

Sådan kører alle hverdage med 2 undtagelser:
weekend hos far: Far henter fredag i børnehave
weekend hos mor: Mor aflevere mandag morgen.

Vi kommer til at bo maks 2-3 km fra hinanden
Vi vil meget gerne høre din mening om hvor vidt dette koncept faktisk er bedst for børnene eller om en mere "traditionel" løsning 5-9 feks som ofte nævnes er bedre.

Vores umiddelbare tanke er at børnene på denne måde stort set ikke oplever en forskel i hvem der typisk gør hvad. Samt de ser begge forældre hver dag.
Vores bekymring er at det måske vil skabe meget mere stress og jag med daglig hente og bringe fra mor til far.

Jeg håber du vil give dit svar udelukkende fra et børneperspektiv og gerne komme med et alternativ som du mener vil være bedre for børnene. Det ligger os meget på sinde at vores børn ikke skal lide under vores skilsmisse.

Kære kommende skilsmissefar!
Jeg tillader mig at svare på dit brev selvom jeg ikke er Per
Jeg er kvinde, 33 år og var for nogle år siden igennem en hård skilsmisse, hvor det også handlede om min datters tarv. Hun var 3 år da vi blev skilt.

Det ser ud til at i skilles i mindelighed, og virkelig gerne vil gør det bedste for jeres børn. Det er virkelig strålende Jeg tror virkelig ikke det kan gå galt, hvis i husker på at det er hårdt at skilles, og at det er vigtigt at du og din eks hver især får mulighed for at have en så velfungerende hverdag som muligt, hvor der er plads til at i tænker på jer selv og får ro til at restituere og komme videre. Jeg ville synes det var lidt hårdt, og svært at komme videre hvis jeg skulle se min eks næsten hver (eller hver) dag!
Noget andet er, at i kender jeres børn bedst, og min erfaring er, at man kan prøve een ordning og så prøve en anden,eller femte, alt efter hvordan det spænder af. Man bliver jo erfaren efterhånden! Så længe i som eks'er kan samarbejde, og taler pænt om hinanden overfor børnene så er det i mine øjne det vigtigste.

Når I som forældre sørger for at have overskud i hverdagen, og sætter børnenes tarv i fokus, så er der vel ikke så meget at være bange for. De er trygge når I er det!

Mange hilsener fra Sol

Hej kommende skilsmissefar

Det er selvfølgelig mere belastende for børnene, at de skal skifte, end hvis de boede fast ét sted. I har fundet det, I synes er den bedste løsning for jer, og det er bedre end, at I går og er trætte af hinanden i et udslidt forhold.

Jeg tror det allervigtigste er, at du og din kommende ekskone er enige om løsningen. Det tror jeg skaber ro og tryghed hos børnene. Jeg tror ikke der findes én rigtig løsning, jeg tror den bedste løsning er den, I finder frem til i enighed.

Børnerådets sider om Børn i skilsmisse

Held og lykke med det. Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk

Hej igen,

hm, jeg forstår ikke dit svar.

Den opstilling vi har lavet er et oplæg, det er ikke en beslutning.

Det jeg spørger om svarer du egentlig på
" Det er mere belastende for børnene at de skal skifte, end hvis de boede fast ét sted."

Men det er netop hvad vi egnetlig ville tilgodese.
Så børnene skal bo et sted og på besøg 3-4 timer hver eftermiddag hos den anden part hvor de også spiser.
Vil det være at opfatte som et skift?

Hej skilsmisse far

Ja jeg tror de vil opleve det som et skift, og problemet er jo nok, at I selvfølgelig gerne vil give dem den kontinuitet, som de har, når I bor sammen. Men realiteterne er jo, at når man går fra hinanden, så skal børnene være dels hos mor og dels hos far, og det er et brud på kontinuiteten. Og det kan børn godt finde ud af, forældrene har det langt sværere med det i begyndelsen . Jo mere enige I er jo mere er børnene trygge ved ordningen. Efterhånden som de bliver større skal de nok give besked om, hvad de gerne vil - og en dag flytter de hjemmefra .

Jeg håber at jeg forstod dig bedre denne gang .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk

Kære jer,



Jeg kender ingen skilsmissebørn, det ikke ER svært for. Sådan er det!!

Man lærer børn noget, når man vælger at blive skilt!

Jeg er skilsmissebarn selv. Er nu 39 år. Boede fast hos min mor, så min far hver anden weekend og i 14 dg. i sommerferien. Derudover sås vi alle sammen (min fars nye kone samt hendes barn) til højtider. Boede altså fast ét sted.

Mine forældre var meget meget enige. Og jeg vil give mit oplevede besyv med.

Det er selvfølgelig dejligt at forældrene ikke skændes og strides altid og bagtaler hinanden. Det er klart. Det er et must. Men derudover skal man som forældre - synes jeg - passe på med ikke at det hele bliver skemalagt. Jeg husker selv følelsen af at være en brik. Jeg husker hvordan jeg nogen gange oplevede at det mere handlede om mine forældres dårlige samvittighed end om mine egentlige behov.

Jeg ved ikke hvordan det opleves i børnehøjde at bo to steder. Men noget ved jeg. Det er frygteligt forvirrende hvis de kulturer er for forskellige. Det har har selvfølgelig også en fordel: Jeg er blevet god til at aflæse kulturen for god opførsel i diverse miljøer. Ulempe: Man skal tune ind som barn. Jeg plejer at kalde det, at mit overjeg blev forvirret. To forældre-stemmer, to måder at gøre alting på. Det var hårdt for mig. Var møgsur når jeg kom hjem til min mor igen. Blev flov hos min far, når jeg kom til at prutte fx, eller bande - for det var godt nok ikke i orden dér.

Et andet velment råd fra et skilsmissebarn: Jeg var 4 år. Mærkede meget, kunne selvfølgelig ikke sætte ord på. Husker blot følelserne. Og børn mærker når de voksne ikke har det fjong-ballon med hinanden. Så hvis I konflikter (I taler selvfølgelig til hinanden uden at skrige og råbe) - så er det OK at sige at 'Vi er lidt uvenner' - vi skal bare lige finde ud det. Tag dig ikke af det kære lille xx. Eller noget i den stil. I hvert fald hellere lade være med at holde jul sammen allesammen, hvis I alligevel ikke har det godt. Hvis det bliver forkrampet og meget ubehageligt er det bedre at lade være. Husker så mange juleaftener, hvor min fars nye kone var et stort hænder-gnidende individ, som ikke havde det godt. Husker også min mor, der heller ikke havde det helt godt. Og husker min far som ham der, der bare prøvede at få det hele til at gå. Som at holde juleaften på nåle, sådan føltes det i mig. Det var ikke afslappet og rart. Det var skuespil og forkrampet.

Tal om det I føler I skal tale om, når børnene ikke er der.

Afklar, hvad I afklare skal, før fx fødselsdage og andre særlige begivenheder.

Vær parat til at lade børnene få mor mere, hvis det har brug for det. Eller far mere, hvis det har brug for det.

Noget der umiddelbart udadtil kører godt og fint - behøver ikke blive følt sådan af børn.

Reagér på et barns udtryk for dets behov. Lad være med at bagatallisere det når hun/han græder og savner far el. mor.

I det hele taget: Vis at I kan rumme sorgen. Jeg følte mig i hvert fald forældreløs i perioder, når begge mine forældre prøvede at 'overhøre' mine behov og glattede ud og fx gav udtryk for flg: Argh ... det er da ikke så slemt, eller: Åh, lad nu være med at pive ...
Lyt i stedet. Sprøg ind. Fortæl ikke hvordan de bør føle.

Børnene bliver kede af det. Og det er op til jer om I lader dem være det med god grund (og kan komme af med sorgen), eller om de lærer at det bør de holde indenbords. (sværere at komme af med sorgen).

Svar så oprigtigt I kan, når børnene sprøger jeg om noget. Men gør det enkelt, sålænge de er små.

Lyv ikke! Giv ikke 'hvide løgne'.

Ja, kan mærke at jeg har masser på hjerte. Men nu vil jeg holde.

Spørg, hvis der er noget, I synes jeg kan bidrage med og se bort fra mit brev, hvis min indblanding generer jer.

Mange hilsner
Fog

Hej Fog


Lad vær med at være så beskeden, det er et rigtig godt og lærerigt bidrag du kom med

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk

Kære Per,

Okay - du synes at jeg er beskeden. Okay - du synes at mit indlæg var lærerigt - det er dejligt at vide

For et usikkert sted inde i lille mig (skilsmissebarnet) bliver jeg i tvivl om mine erfaringer duer til noget, når nu skribenten - den kommende skilsmissefar - så specifikt skriver til dig og ikke til os andre og så oven i købet med så specifik en vinkel, som han gør - tja, så bliver jeg usikker på om mit brev generer.

Så modtager jeg så en mail fra dig - en velment mail, hvor min beskedenhed generer dig. Nu føler jeg mig da for alvor lille (og dum) - det er bare ikke i orden at være beskeden.

Jeg ville ønske du havde nøjes med at give din positive kritik og undladt at fortælle mig, hvordan jeg bør være og ikke være. Det irriterer mig. Jeg føler mig faktisk invaderet af dig. ja, det er det, jeg føler.

Mange hilsner fra
FOG

Hej Fog

Jeg kritiserede dig skam osse for at være beskeden til sidst i dit rigtigt gode indlæg, som jeg iøvrigt allerede har anbefalet én at gå ind og læse. Det var faktisk for at give dig et venligt og kærligt spark bagi. Og selvfølgelig skal (og vil) jeg ikke fortælle hverken dig eller andre, hvordan de skal være, så derfor: Beskedenhed er fremover forbudt i PSYKE & SEX DEBAT. Og det gælder alle!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk

Du prøver i hvert fald at bestemme hvordan jeg skal være. Gør du ikke? Prøv at læs din egen kommentar igen ... du fortæller mig at jeg ikke skal være beskeden og senere at det er FORBUDT at være beskeden her.

Og jeg vil hermed påkalde mig retten til at være beskeden, hvis det er dét, jeg ønsker. Basta
FOG

Hej Fog

Nej jeg fortæller dig ikke hvordan du skal være, beskedenhed er blot afskaffet i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk

Ja ja - det er godt med dig

Fog